Beskrivelse
Frivillig håndtering – fra A-Z 🐾
Vil du gerne lære din hund at samarbejde frivilligt, når den skal håndteres?
På denne praktiske workshop arbejder vi med frivillig håndtering fra A-Z. Fra de første start- og stop-signaler til konkrete situationer som negleklip, øretjek og anden nødvendig håndtering.
Målet er ikke, at hunden bare skal “holde ud”, men at vi lærer den at deltage aktivt og trygt i håndteringen.
På workshoppen arbejder vi bl.a. med:
🐾 Hvad er frivillig håndtering – og hvorfor virker det?
🐾 Start- og stop-signaler
🐾 At skabe gode rammer omkring håndtering
🐾 Berøring af forskellige områder på kroppen
🐾 Negleklip og introduktion til negleredskaber
🐾 Kigge i ører og omkring øjne
🐾 Håndtering af poter, ben og andre kropsdele
🐾 Hvordan introducerer vi nye redskaber?
🐾 Hvad gør vi, når hunden siger fra?
🐾 Hvordan bygger vi øvelserne op i små, succesfulde trin?
Det bliver praktisk
Du skal have din egen hund med, og en stor del af dagen foregår på gulvet, hvor vi omsætter teorien til praksis. Hunden skal være vant til at ligge i bilen eller bur i lokalet. Hvis hunden befinder sig i lokalet under teoridelen, skal den kunne ligge i ro.
Der vil være mulighed for at øve de forskellige øvelser med din egen hund og få individuel vejledning undervejs, så du ikke bare går hjem med en masse teori, men med konkrete redskaber, du kan arbejde videre med derhjemme.
Hvem er workshoppen for?
Workshoppen er for dig, der gerne vil blive bedre til at gøre den daglige håndtering mere tryg og samarbejdsorienteret, uanset om det handler om negleklip, ører, poter eller andre situationer, hvor din hund skal kunne håndteres.
Det er dog vigtigt, at din hund:
- kan arbejde i nærheden af andre hunde
- kan være i et lokale sammen med andre hunde
- ikke på forhånd er meget ængstelig eller utryg ved håndtering
Workshoppen er ikke et adfærdsbehandlingsforløb for hunde med alvorlig håndteringsangst.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din hund passer til workshoppen, er du altid velkommen til at kontakte PalnerHund inden tilmelding.
Praktisk
📅 Lørdag 14. november 2026
⏰ Kl. 9.00–16.00
📍Gl Strandvej 11B, 4640 Faxe
🐕 Egen hund medbringes
☕ Kaffe, te og kage inkluderet
🍕 Medbring frokost – Køleskab til rådighed
💰 795 kr. pr. deltager
Minimum 4 deltagere. Workshoppen aflyses, hvis der er færre end 4 tilmeldte.
Der er maks 8 pladser, så der er tid og ro til at arbejde praktisk med den enkelte hund.

